Epson skifter hovedsæde og rykker ind i nyt kontorfællesskab: Business House præmieres af Brøndby Kommune for en flot og tidssvarende istandsættelse

I begyndelsen af 2017 blev den verdensomspændende printergigant Epson opsagt fra deres daværende lejemål i Herlev, og påkrævet fraflytning inden udgangen af 2018. 

Epson skifter hovedsæde og rykker ind i nyt kontorfællesskab: Business House præmieres af Brøndby Kommune for en flot og tidssvarende istandsættelse

Nordicals i København har i Tenant Representation arbejdet målrettet og effektivt i søgningen efter et lejemål, der kunne opfylde Epsons fremtidige behov. Markedet blev afsøgt for potentielle lejemål, og der blev gennemført et bredt udvalg af besigtigelser i ønsket om at finde det rette lejermatch. Efter et lille års tid meldte det svenske børsnoterede ejendomsselskab Castellum sig på banen, og imponerede med det nyrenoverede og tidløse kontorfællesskab, Business House i Brøndby.

Epson blev på en rundtur i foråret præsenteret for det veludviklede kontorfællesskab Business House på Vibeholms Alle 15 i Brøndby. Allerede efter første besigtigelse var der enighed om at lejemålet, som stod over for en omfattende renovering og ombygning, havde et stort potentiale i forhold til Epsons fremadrettede ønsker og behov. Den forestående ombygning af ejendommen muliggjorde på daværende tidspunkt en række spændende arealer, som Epson meget tidligt i forløbet lagde sig fast på. Med beliggenheden i søgelyset var der ingen tvivl om, at Business House med sine infrastrukturelle fordele; grænsende op mod motorvejsnettet, Glostrup Station og busforbindelser direkte til de resterende dele af Københavnsområdet vandt indpas. Ønsket om fleksibilitet og transportmæssige lettelser for medarbejderne kunne dermed indfries, hvilket var en høj prioritet for Epson, der desuden fik mulighed for at indrette kombineret kontor og showroom, hvorfor Business House på alle parametre var en optimal base for Epson.

Vigtigheden i hele udlejningsprocessen var, at alle parter følte sig oplyste og trygge, hvilket blev realiseret gennem en ærlig, professionel og åben dialog, hvor der fra første møde blev forventningsafstemt i forhold til budget og tidsplaner.

Peter Jørgensen, Senior Asset Manager fra Castellum, uddyber i forbindelse med den gnidningsfrie udlejningsproces:

Processen med både Nordicals og Epson har været præget af en god og professionel dialog. Vi er meget glade for, at Epson valgte Castellum og vores ejendom Business House, hvor beliggenhed og potentiale går op i en højere enhed, hvilket den aktuelle udlejning bekræfter. Vi er stolte af at huse internationale og anerkendte virksomheder, heriblandt Epson, i vores unikke kontorfællesskab på Vibeholms Allé”.

Charlotte Sthaalros, Director og Head of Tenant Representation hos Nordicals, afslutter:

”Det lykkedes os at finde et lejemål til Epson, der ikke går på kompromis med hverken beliggenhed, stand og medarbejderforhold. Under hele udlejningsprocessen blev markedet ihærdigt afsøgt for egnede lejemål, der kunne matche de behov som Epson fremhævede, og der herskede ingen tvivl om, at Epson allerede fra start var meget bevidst om, hvad de forventede af deres fremtidige lejemål”.

Om Castellum:
Castellum Danmark er en del af Castellum-koncernen, som er blandt Sveriges største børsnoterede ejendomsselskaber med en ejendomsværdi på godt SEK 87,5 mia. I Danmark udgør ejendomsværdien ca. SEK 6 mia. Selvom Castellum er store, er de altid tæt på deres kunder, hvilket sker gennem lokale forretningsområder og en stærk markant tilstedeværelse i både Danmark, Sverige og Finland.

Til top