Fokus på bæredygtighed vil kun stige i fremtiden – hér er det største potentiale

Markedsudvikling | 25.06.2024

Mange bygherrer og investorer fokuserer på at opføre mere klimavenlige ejendomme, men det største udviklings- og investeringspotentiale ligger i den eksisterende bygningsmasse. Det siger associeret partner hos Nordicals København, som bakkes op af bæredygtighedschef hos et rådgivende ingeniørfirma.

De senere år er der for alvor kommet massivt fokus på at bygge mere bæredygtigt, så den samlede bygge- og ejendomsbranche i stigende grad bidrager til den grønne omstilling. Mange udviklere, investorer og andre professionelle ejendomsejere har primært stærkt fokus på nybyggeri. Men det virkelige udviklings- og investeringspotentiale ligger faktisk i den eksisterende bygningsmasse.

Det viser faktuelle tal samt vurderinger hos både Nordicals København og det rådgivende ingeniørfirma ABC.

Størst potentiale
Ser vi først på facts, er bygge- og ejendomsbranchen den sektor, som udleder mest CO2. Således står sektoren for 39 procent af den globale CO2-udledning, mens andelen af nybyggeri udgør 5 procent, viser data fra Architecture 2030.

”Det tydeliggør, at der ligger et stort udviklings- og investeringspotentiale i netop den eksisterende bygningsmasse, hvilket nok kommer bag på mange markedsaktører,” siger Phillip Adler, der er associeret partner og erhvervsmægler hos Nordicals København.

Han forklarer, at nuværende lovgivninger fra både dansk side og EU ikke giver optimale muligheder for at kunne konvertere og klimaforbedre eksisterende ejendomme.

”Kigger vi alene på København, har vi et uforløst potentiale i fredede ejendomme. Potentialet kan blive forløst, hvis der i fremtiden bliver lempet på de bæredygtige regler, herunder bedre muligheder for energiforbedringer og DGNB-certificeringer, som klart er den vigtigste og mest udbredte bæredygtighedscertificering herhjemme,” forklarer Phillip Adler.

Kan starte dominoeffekt
Bedre muligheder for at gøre eksisterende ejendomme mere klimavenlige kan starte en dominoeffekt, eftersom man kan forestille sig, at dels flere ejendomsejere vil øjne øget incitament til at klimaforbedre deres ejendomme, dels at det bliver mere attraktivt at overtage eksisterende ejendomme for blandt andet at løfte dem på bæredygtighedsskalaen.

”Flere investeringsmuligheder betyder tilmed potentielt øget mulighed for risikospredning for investorer. En forhåbentlig lempelse af bæredygtighedsreglerne for den eksisterende bygningsmasse, herunder fredede bygninger og bedre konverteringsmuligheder fra for eksempel industri til boliger eller kontorer, kan for alvor betyde, at bygge- og ejendomsbranche i stigende grad kan bidrage til den grønne omstilling,” forklarer Phillip Adler.

I 2050 vurderes 85-95 procent af den eksisterende bygningsmasse stadig at være i drift.

Læs også ”Særligt syv kommuner står til at drive fortsat markant befolkningsvækst i hovedstaden”

Læs også ”Hovedstaden tørster efter flere mindre boliger”

DGNB-projekter på vej i København
Et kig på Byggefaktas projektprognose for nybyggeri af boligejendomme viser, at 51 procent af de boliger, som professionelle ejendomsejere enten har igangsat eller planlagt i kommunerne København og Frederiksberg med første spadestik i 2024-27, aktuelt er indrapporteret til at skulle DGNB-certificeres.

For planlagte kontorprojekter inden for nybyggeri er DGNB-andelen hele 90 procent.

Ligesom Phillip Adler fra Nordicals København forventer Lone Hedegaard Mortensen, afdelingsleder for bæredygtighed hos det rådgivende ingeniørfirma ABC, at den samlede DGNB-andel på tværs af alle ejendomssegmenter kun vil gå én vej i fremtiden: Opad.

”Kombinationen af stadig stigende lovkrav inden for bæredygtighed og ejendomsejere, som enten selv skal bruge ejendommen eller udleje den til virksomheder, der også i fremtiden kommer til at fokusere endnu mere på bæredygtighed – og ESG i bred forstand – vil betyde, at fokus på bæredygtighed kun forventes at stige,” siger bæredygtighedschefen.

Læs også ”Stigende efterspørgsel på boliger i København – men udbuddet af nye boliger falder”

Fakta: Nye stramninger af klimakrav

– Så sent som 30. maj offentliggjorde regeringen og et bredt politisk flertal en tillægsaftale til ”Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri” fra 2021. Med den nye tillægsaftale med omgående virkning er klimakravene til nybyggeri blevet strammet markant.

– Flere typer af byggerier og alt boligbyggeri er nu omfattet af nye grænseværdier for, hvor meget CO2e et nyt byggeri må udlede. De nye krav anhænger af bygningstype, ligesom selve byggeprocessen nu er blevet inkluderet i klimaregnskabet.

– De politiske aftaleparter i forbindelse med de nye, strammere krav til nybyggeri skal mødes igen medio 2026 og medio 2028 for at diskutere yderligere stramning af CO2e-krav.

Vil du være opdateret på markedsudviklingen nationalt, lokalt eller regionalt? Eller over det dele?

I vores datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight kan du læse om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. Læs om den nationale udvikling her, mens du i CityForesight her kan følge det professionelle marked i over 25 danske byer og områder.