Sag | 22.10.2024
Endnu en transaktion vidner om fortsat stigende optimisme i markedet for investeringsejendomme, siger associeret partner i Nordicals København, Phillip Adler. Capital Markets-afdelingen har netop formidlet salg af en boligudlejningsejendom på Østerbro.
Der kommer mere og mere fart på det københavnske marked for erhvervs- og investeringsejendomme inden for transaktionsdelen.
Det mærker man tydeligt hos Nordicals København.
Den positive udvikling skyldes, at sælgersiden generelt har fået et mere realistisk syn på prissætning sammenholdt med de i alt tre rentenedsættelser siden juni – og ikke mindst mange markedsaktørers forventninger om flere rentenedsættelser i den kommende tid.
Nordicals Københavns Capital Markets-afdeling har netop været involveret i endnu en spændende ejendomshandel.
Denne gang drejer det sig om salget af en velbeliggende boligudlejningsejendom på Kroghsgade 3 på Østerbro ved Søerne i København. Ejendommen har et samlet areal på 1.256 kvadratmeter fordelt på 10 boliger og 2 erhvervsenheder.
Bag opkøbet står en dansk investor.
”Der er tale om en både unik og velholdt OMK-ejendom med flot kobbertag, hvor alle boligenheder har en god, stor størrelse på hver 106 kvadratmeter,” siger associeret partner og erhvervsmægler Phillip Adler, Nordicals København.
Han fremhæver desuden en god og smidig salgsproces, hvor Nordicals og sælgers rådgiver har arbejdet tæt sammen, blandt andet i forbindelse med oprettelse af fond.
Læs også ”Stigende efterspørgsel på boliger i København – men udbuddet af nye boliger falder”
Læs også ”Markant kontor- og undervisningsejendom med stort potentiale til salg på Frederiksberg”
Seneste artikler
Bruger- og udlejningsmarkedet i Aalborg forventes fortsat at klare sig godt i 2025
Nordicals-partner: Transaktionsmarkedet i Aalborg vil vækste i 2025
Nordicals sikrer Esbjerg Havn 19 hektar stor udvidelse
Horsens Kommune sætter pragtpalæ til salg
Skibsbyggerivej 5 i Aalborg melder fuldt hus på 8.245 kvadratmeter
Til top