Positive tegn for ejendomsmarkedet i 2023

Markedsudvikling | 20.12.2022

Politisk stabilitet, nedsættelse af tempoet på rentestigningerne og en inflation, der har toppet. Skuer vi frem mod 2023, er der – på trods af en turbulent verdensøkonomi – tegn på, at det kan blive et godt år for ejendomsmarkedet.

Som bekendt har 2022 været et turbulent år. Efter en stærk start på ejendomsmarkedet i første halvår, ramte rentestigninger og usikkerhed markedet i 2. halvår og satte aktiviteten ned. I stedet for at dykke yderligere ned i det snart overståede år, vil jeg i stedet forsøge at se frem mod 2023.

For med en droppet lagerskat, en inflation, der forhåbentligt har toppet, og udsigten til et mere stabilt rentemarked, så er der positive tegn ift. et godt år for ejendomsmarkedet i 2023.

Er økonomien ved at vende?

I sidste uge kom de forventede rentestigninger fra FED og ECB og i begge tilfælde skruede centralbankerne ned for tempoet til en stigning på 0,5 procentpoint. På trods af høgetoner fra begge parter – og en opjusteret inflationsprognose fra ECB – der pressede renterne op i slutningen af sidste uge, så ser det dog fortsat ikke ud til at markederne køber den på længere sigt. Forventningen er stadig, at renterne laver en U-vending i slutningen af næste år.

Ser vi på inflationstallene er der da også positive elementer. Den amerikanske inflation faldt i november for femte måned i streg, og den danske inflationskurve gav et knæk nedad i november for første gang i snart et år. Selvom energipriserne fortsat kan give udsving hen over vinteren, så begynder centralbankernes stramninger at virke. Det ses særligt tydeligt på det private boligmarked.

Vi har set de første spæde tegn på, at privatforbruget begynder at falde. Samtidig peger Danmarks Statistiks ledighedsindikator for november på, at et rødglødende arbejdsmarked begynder at køle af. Det tyder med andre ord på, at vi er på vej ind i den recession, der vil give centralbankerne tegn til at stoppe rentestigningerne. Får ro på renterne, bliver betingelserne på ejendomsmarkedet også forbedret.

Danmark er både politisk og økonomisk stabil

Der var ikke kun rentestigninger på programmet i sidste uge. Der blev nemlig også præsenteret en ny SVM-regering. For ejendomsmarkedet var det vigtigt af flere grunde. Først og fremmest er den politiske stabilitet, som Danmark kan bryste sig af, afgørende for de udenlandske investorer. Og med en andel af den samlede transaktionsvolumen på omkring 50 procent de seneste år, er de udenlandske investorer selvfølgelig afgørende for det danske ejendomsmarked. For de udenlandske investorer betyder politisk stabilitet, at risikoen er lav på det danske marked. Selvom vi har begrænset erfaring med brede regeringer over midten, så burde en midtersøgende, flertalsregering i princippet give plads til ro og reformer og til at skabe stabile rammevilkår for ejendomsmarkedet.

Dernæst blev den kontroversielle lagerskat endelig skrottet. En skat baseret på, at ikke-realiserede ejendomsgevinster skulle beskattes, ville have sat pres på likviditeten hos ejendomsinvestorerne. Derfor er det positivt, at den nye regering har ladet fornuften sejre og har droppet lagerbeskatningen af ejendomme.

Endelig er de offentlige finanser i Danmark ekstremt stærke. Statsgælden er i et internationalt perspektiv lav, mens overskuddet på betalingsbalancen er historisk højt. Det betyder, at Danmark ikke blot ses som et politisk stabilt land, men i høj grad også et økonomisk stabilt land – og dertil giver den stærke krone en rentemæssig fordel. Endnu en faktor, der gør Danmark til et attraktivt land at investere i.

Selvom vi nok ikke kommer udenom en smule turbulens og tilpasning i 2023, så er der alligevel tegn på, at forudsætningerne for et godt år på det danske ejendomsmarked vil være til stede. Med de rette forudsætninger og et opsparet transaktionsbehov, tror vi derfor på et godt år på det danske ejendomsmarked.