Nordicals Sjælland har medvirket til grundsalget af Novo Nordisk-udvidelser

Novo Nordisk annoncerede i dag investeringer i nye produktionsfaciliteter i Kalundborg for 42 milliarder kroner. Nordicals har medvirket til salget af en markant del af de arealer, der skal bygges på. 

Nordicals Sjælland har medvirket til grundsalget af Novo Nordisk-udvidelser

10.11.2023

I løbet af det seneste år har Nordicals bistået salget af flere store byggearealer i Kalundborg til medicinalkoncernen Novo Nordisk. I dag har Novo Nordisk annonceret, at koncernen over den kommende årrække vil investere 42 milliarder kroner i udvidelse af produktionsfaciliteter, hvoraf en markant andel af de nye bygninger skal opføres på de arealer, Nordicals har medvirket til salget af i løbet af det seneste år. 

"Novo Nordisk er selvsagt en vækstmotor i Kalundborg og Vestsjælland, såvel som hele Danmark. De nye investeringer vil bidrage med et stort antal arbejdspladser til området, og derfor er vi selvfølgelig stolte over, at have bidraget til processen i form af salget af en markant del af de byggearealer, som Novo Nordisk de kommende år kommer til at opføre nye faciliteter på," fortæller Henrik Nikolajsen, der er partner i Nordicals Sjælland. 

Læs også ”Nordicals udvider på Sjælland”

Begrænset erhvervsjord og boligarealer 
Investeringerne forventes at skabe op mod 800 nye arbejdspladser i Novo Nordisk, og under byggefasen skal op mod 3.000 eksterne medarbejdere beskæftiges. 

"Udviklingen i Kalundborg kører i højt tempo på grund af de allerede igangsatte produktionsudvidelser fra Novo Nordisk. Med de nye investeringer accelereres udviklingen yderligere, og spørgsmålet er ikke længere, hvor meget Kalundborg vækster i de kommende år, men i hvor hurtigt tempo kommunen kan følge med," fortæller Henrik Nikolajsen. 

Novo Nordisks massive byggerier samt andre bygge- og anlægsprojekter medfører nemlig allerede nu stor efterspørgsel på nye byggearealer og med de nye udvidelser, forventer Henrik Nikolajsen, at presset vil tiltage yderligere. 

"Der er ikke uanet erhvervsjord at gøre godt med i Kalundborg, og der er desværre også kun relativt få arealer, der er lokalplanlagt til at bygge boliger på. Derfor vil Novo Nordisks investeringer i høj grad sprede sig som ringe i vandet og medføre en positiv indvirkning på de omkringliggende kommuner såsom Holbæk og Slagelse. 

Læs også ”Novos giga-investeringer løfter Kalundborg og danner ringe i hele Vestsjælland”

Læs også ”Sådan ser investeringsmarkedet aktuelt ud i Region Sjælland – og her er det på vej hen”

 

Læs om markedsudviklingen i Vestsjælland på Vestsjælland CityForesight, som er en del af det datadrevne, digitale indholdsunivers Nordicals Foresight, hvor du kan følge det professionelle ejendomsmarked i over 20 danske byer, områder og på nationalt niveau. Vælg blot en by og klik på danmarkskortet her.

Til top