Inflationen er aftaget i både Danmark og USA. Kerneinflationen har dog bidt sig fast, og forventningen er, at vi vil se endnu en rentestigning fra den amerikanske centralbank i begyndelsen af maj.
Af Nordicals
D. 12.04.23
Inflationen er fortsat blandt de største risikofaktorer på de finansielle markeder og en afgørende faktor i forhold til centralbankernes styring af renten. Derfor afventes inflationstal og potentielle tegn fra centralbankerne selvsagt også med spænding i ejendomsbranchen.
Efter sidste uges stærke jobrapport fra USA har investorerne indpriset en forventning til en renteforhøjelse på 25 bp fra den amerikanske centralbank på mødet den 3. maj. Denne uges inflationstal (særligt de amerikanske) har dog afgørende betydning for de forventninger, og selvfølgelig for FED’s fremadrettede ageren.
Danske inflationstal
Som en form for opvarmning til de amerikanske vice versa kom de danske inflationstal ud tirsdag morgen. Her faldt inflationen i marts til 6,7 procent fra 7,6 procent i februar. Selvom en stor del af faldet kan henføres til energipriserne, så faldt kerneinflationen også fra 6,7 procent til 6,4 procent.
Ser vi en måned frem, forventer vi, at inflationen målt år til år vil tage endnu et markant nøk ned. De meget store energiprisstigninger fra april 2022, der trak inflationen gevaldigt op, falder ud af tallene, og derfor er det ikke urealistisk, at inflationen kommer ned omkring 5 procent i april. Der var også store stigninger måned til måned for kerneinflationen i april og maj 2022, og derfor er der også god mulighed for et fald her.
Amerikanske inflationstal
I dag kom så de amerikanske inflationstal, der ved første øjekast så positive ud. Inflationen målt år til år faldt i marts til 5 procent fra 6 procent i februar. Et større fald end de ventede 5,2 procent. Det underliggende prispres er dog fortsat intakt, idet kerneinflationen som forventet steg en smule fra 5,5 procent til 5,6 procent.
Kombinationen af stærke jobtal og fortsat momentum i kerneinflationen øger sandsynligheden for endnu en renteforhøjelse fra FED i maj. Problemerne i banksektoren den seneste måned har dog klarlagt, at der er behov for balance for at sikre den finansielle stabilitet.
Vi forventer, at kombinationen af den markante opstramning i pengemængden, og de gentagende rentestigninger, vil gøre sig gældende de kommende måneder. Derfor vil den samlede inflation fortsætte med at falde betydeligt.
Læs også ”Kerneinflation stiger en spids – usikkert rentemiljø udfordrer investorer”
Se to grafikker i bunden af artiklen
Vil du være opdateret på markedsudviklingen på nationalt niveau eller lokalt? Eller begge dele?
I indholdsuniverset Nordicals Foresight kan du læse meget mere om faktorer, der påvirker det danske ejendomsmarked. I CityForesight, som er en del af Foresight-universet, kan du følge det professionelle ejendomsmarked i 23 danske byer og områder. Vælg blot en by og klik på danmarkskortet her.
Seneste artikler
Optimisme at spore i Q4 2023
Rentetoppen er ved at være nået, og vi ser ind i en stabilisering af renterne. Det – og et opsparet transaktionsbehov – vil bidrage til, at aktiviteten stiger på transaktionsmarkedet i slutningen af året.
Nordicals Trekantområdet: Lager- og logistikejendomme er en sikker investering
Midlertidig opbremsning i transaktionsmarkedet betyder mindre i forhold til den attraktive investering på mellemlang og lang bane i Trekantområdet. Det siger lokal Nordicals-partner, der forklarer, hvorfor Trekantområdet også fremover vil være Danmarks logistikhub.
Aabenraa og Haderslev satser massivt på flere lager- og logistikejendomme
Med forventning om yderligere vækst inden for lager- og logistiksegmentet går to sønderjyske kommuner målrettet efter at drage mere fordel af placeringen i grænselandet, hvor motorvej E45 i tilfælde af en ny midtjysk motorvej vil blive endnu vigtigere. Både Aabenraa og Haderslev kommuner arbejder netop nu på grundsalg og flere udstykninger til erhvervsprojekter.
Enormt byudviklingsprojekt skal fremtidssikre Randers
Udviklingsplan for Flodbyen Randers sætter den overordnede retning for byudviklingen, klimatilpasningen og etableringen af ny infrastruktur i midtbyen, hvor et 59 hektar stort område står over for en gedigen transformation. Den skal gøre Randers endnu mere attraktiv som både investerings- og bosætningsby, siger lokal Nordicals-partner.
”I Herning får vi altid tingene til at ske, fordi vi kæmper og står sammen”
Et driftigt erhvervsliv og alsidigt kulturliv samt en speciel evne til at få ting ført ud i livet ligger dybt i Hernings dna. Det forklarer lokale Nordicals-partnere i dette portræt af Herning, der igen i år netop er blevet kåret som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner, og som kan se frem til en solid befolkningsvækst.
Til top