Sag | 7.07.2026
Nordicals Aarhus udbyder nu det tidligere Ravnsbjergkollegie på Risdalsvej 34-48 i Viby J til salg. Ejendommen er en sjælden investerings- og udviklingsmulighed med et betydeligt potentiale i et attraktivt område syd for Aarhus C.
Nordicals Aarhus har fornøjelsen af at præsentere Risdalsvej 34-48 i Viby J – en af de mest interessante projektejendomme, der aktuelt er på markedet i Aarhus-området. Den tidligere kollegieejendom omfatter 384 boligenheder fordelt på fire bygninger med et samlet boligareal på 10.128 m² samt 3.376 m² kælderareal. Samtlige boligenheder har alle eget badeværelse og flere har udsigt ind over Aarhus.
Bebyggelsen er opført i 1968-69 og står i dag tom, hvilket giver en kommende ejer optimale muligheder for at udvikle og transformere ejendommen uden hensyn til eksisterende lejemål. Ejendommen er under udstykning og den fremtidig matrikel bliver ca. 19.000 kvm.
”Risdalsvej 34-48 er en sjælden mulighed for at erhverve en markant og tom projektejendom i et eftertragtet område af Aarhus. Det er især kombinationen af ejendommens størrelse, små enheder med eget bad, muligheden for aktivering af kælderarealerne og en evt. byggeret, der gør den så interessant. Her får en investor eller udvikler mulighed for at skabe et markant boligprojekt med stor betydning for lokalområdet, da flere uddannelsesinstitutioner mangler boliger”, siger Marc H. Hansen, erhvervsmægler hos Nordicals Aarhus.
Risdalsvej er attraktivt placeret i Viby J med nærhed til flere uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser til Aarhus C samt resten af byen.
Efterspørgsel efter flere små boliger i Viby
Viby er i vækst. Fra 2010 til 2026 er befolkningen steget fra 26.061 til 29.500 indbyggere, og udviklingen peger fortsat opad. Det skaber et øget behov for boliger, der matcher de befolkningsgrupper, som driver væksten.
Særligt de unge voksne spiller en central rolle i områdets udvikling. I 2026 er 7.343 indbyggere mellem 20 og 34 år, svarende til omkring hver fjerde borger. De 25-29-årige udgør den største aldersgruppe, tæt fulgt af de 20-24-årige og 30-34-årige.
"Når vi ser på alderssammensætningen i Viby, er det tydeligt, at en stor del af væksten bæres af studerende, nyuddannede og unge i starten af deres arbejdsliv. Det er typisk mennesker, der bor alene eller som par uden børn, og derfor efterspørger de mindre og mere økonomisk overkommelige boliger," siger Marc Hansen.
Sammenholdt med den fortsatte befolkningstilvækst peger udviklingen på et klart behov for flere små boliger i Viby. Skal området fortsat tiltrække og fastholde unge tilflyttere, er et målrettet udbud af mindre lejligheder en vigtig forudsætning for at imødekomme den demografiske udvikling.
Rekvirering af prospekt
Ønskes der prospekt eller flere informationer omkring sagen kontakt derved ansvarlige erhvervsmæglere Marc Hansen eller Steen Storgaard Møller.
Seneste artikler
Marc Hansen
Erhvervsmægler, MDE, DiplomValuar
Aarhus
Til top