Nordicals Aarhus udvider Capital Markets-teamet med ny erhvervsrådgiver

   

Nordicals Aarhus udvider Capital Markets-teamet med ny erhvervsrådgiver

Organisaton | 07.08.2026

Nordicals Aarhus har ansat William Kjeldstrøm Fischer som ny erhvervsrådgiver. I sin nye rolle skal William bidrage til at styrke virksomhedens markedsposition gennem analyse, værdiansættelse og rådgivning inden for investeringsejendomme med et særligt fokus på Capital Markets.


Erfaring fra PensionDanmark og stærk investeringsfaglig profil

William Kjeldstrøm Fischer er cand.merc.fir fra Copenhagen Business School og kommer fra PensionDanmark. Her har han arbejdet med værdiansættelse, finansielle analyser og investeringsvurderinger inden for ejendomsområdet.

Hos Nordicals Aarhus bliver William en del af Capital Markets-teamet. Han skal blandt andet arbejde med værdiansættelse af investeringsejendomme, analyser af markedet og udarbejdelse af materiale, der hjælper investorer med at træffe velinformerede beslutninger. Derudover skal han bidrage til salgs- og udlejningsopgaver samt rådgive kunder i forbindelse med køb og salg af investeringsejendomme.


Skal styrke rådgivningen i et mere krævende og analysetungt marked

Ifølge indehaver Steen Storgaard Møller er ansættelsen af William et strategisk vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af Nordicals Aarhus.

"Vi oplever et marked, hvor investorer i stigende grad efterspørger dybdegående analyser, valide markedsindsigter og rådgivning på et højt fagligt niveau. Derfor er vi meget glade for at kunne byde William velkommen til Nordicals Aarhus. Han kommer med stærke kompetencer inden for værdiansættelse, finansiel analyse og investeringsvurderinger, som vil styrke vores rådgivning og skabe endnu mere værdi for vores kunder. Samtidig får vi en profil, der kan være med til at udvikle vores Capital Markets-område og understøtte vores ambition om at styrke Nordicals Aarhus' position som en af de førende aktører på markedet for investeringsejendomme," siger Steen Storgaard Møller.

Til top